Weblog>Grammatik, intro>Præpositioner
Præpositioner
Her er nogle præpositioner. Disse 8 fortæller i deres grundbetydning noget om, hvordan noget er placeret i forhold til noget andet, som i eksemplet bolden og kassen. Præpositioner optræder altid med en styrelse, f.eks, på bordet. Hvis der ikke er nogen styrelse, f.eks. Han har ingenting på, regnes ordet for et adverbium.
![]() bolden ligger bagved kassen |
![]() bolden ligger foran kassen |
![]() bolden ligger i kassen |
![]() kassen står mellem to bolde |
![]() bolden er over kassen |
![]() bolden er på kassen |
bolden er under kassen |
![]() bolden er ved siden af kassen |
Disse præpositioner har ikke kun en konkret betydning. Her er nogle andre eksempler:
| på: | De startede på
bar bund. Da hans cykel punkterede, var han på den. (=havde han store problemer) Hun er på arbejde. |
| i: | I
virkeligheden er det ikke så svært. Hun blander sig i alt. De kommer i morgen. De så fjernsyn i aftes, og de skal se fjernsyn igen i aften. (=i går og i dag) |
| under: | Under
2. verdenskrig kunne danskerne ikke købe kaffe. Han er under tøflen .(= Hans kone bestemmer det hele) Under 50% af befolkningen ejer en bil. (<50%) |
| over: | Jeg skal lige over
til købmanden. De kom hurtigt over deres sygdom. Bogen koster over 200kr. (>200kr.) |
| bagved (bag): | Bag
enhver formue ligger en forbrydelse. Der står en kvinde bag enhver dygtig mand. |
| foran: | Hun vil helst være foran sine
kammerater. (=være dygtigere end...) Det danske skolesystem er ikke foran resten af verden. (=bedre end) |
| ved siden af: | Han er helt ved siden af sig
selv. (=ude af sig selv) De har en avisrute ved siden af deres normale job. |
| mellem: | Der er en god tone mellem
kursisterne. Der er kold luft mellem dem. |
Eksempler med nogle andre præpositioner:
| til: | Han skal hen til
sin bedstemor. De spiser havregrød til morgenmad. Kan du nå det til kl. 4? |
| gennem: | Vi gik gennem
bagdøren. Han har været syg gennem flere år. |
| ved: | Vi sidder ved
bordet. Hun er ansat ved kommunen. |
| hos: | Hun bor hos
sin farmor. Henne hos lægen mødte jeg fru Jensen. De har mange kager hos bageren. |
| uden: | Uden
mad og drikke duer helten ikke. Han gik hjemmefra uden overtøj. Prisen er uden moms. (excl. moms) |
| for: | Han gjorde det for
børnenes skyld. Det er svært for ham. |
| om: | De rejser på ferie om
en uge. Vi kørte rundt om byen. Om smagen kan man ikke diskutere. |
| efter: | De har lukket efter
kl. halv seks. Hunden løber efter biler. |
| før: | De åbner ikke før
klokken halv ti. Han kom i mål før de andre. |
| af: | Han har taget af
kassen. De gik ud af huset. Hun er af "fin" familie. |
| ad: | De gik hen ad
fortovet. De kom til eksamen to ad gangen. |
| med: | Hun følges med
sin søster. Prisen er med moms. (incl. moms) |
3 øvelser med præpositioner.






